(Næsten) alle typer IPA forklaret

Er du en af dem, der elsker IPA?

Eller måske er du nysgerrig på at lære mere om denne populære øltype? Uanset hvad, så er du kommet til det rette sted.

I dette blogindlæg vil jeg forklare dig alt, hvad du behøver at vide om IPA, fra dens historie og udvikling til dens forskellige varianter og smagsnuancer. Så læn dig tilbage, tag en slurk af din yndlings IPA, og lad os dykke ned i denne spændende verden af humle og malt.

Hvad er IPA?

IPA står for India Pale Ale, og det er en øltype, der er kendetegnet ved at have en høj grad af bitterhed, aroma og smag fra humlen. Humle er en plante, der bruges til at give øl smag, duft og holdbarhed. IPA har typisk en lys til gylden farve, en medium til høj alkoholprocent og en frugtig, blomstret eller citrusagtig humleprofil.

Historien bag IPA – myten og sandheden

Den populære myte

Den klassiske fortælling om IPA lyder omtrent sådan her: I det 18. århundrede var det britiske imperium i fuld gang med at kolonisere Indien, og de britiske soldater og embedsmænd savnede deres hjemlige øl. Men problemet var, at det var svært at transportere øl fra England til Indien uden at det blev dårligt på den lange rejse over havet. Løsningen var at brygge et stærkere og mere humlet øl, der kunne modstå de høje temperaturer og de skiftende klimaforhold. Det var sådan, IPA blev født.

Det er en god historie – og den er stadig udbredt i dag. Men den er ikke helt præcis.

Den historiske virkelighed

Nyere historisk forskning har vist, at myten er en forsimpling af virkeligheden. Faktisk blev porter, pale ales og mørke øl allesammen eksporteret til Indien i årtier uden væsentlig fordærvelse – øl behøvede ikke at være hverken stærkere eller mere humlet for at overleve sejladsen. Mørke øl var fortsat populære i Indien gennem det 19. århundrede.

Den mere præcise historie er, at pale ale blev eksporteret til Indien i hvert fald fra 1780'erne. En af de tidligste og mest kendte eksportører var George Hodgson fra Bow Brewery i det østlige London, hvis øl i slutningen af 1700-tallet blev populær blandt East India Company-skibene – primært fordi bryggeriet lå tæt på havnen og tilbød op til 18 måneders kredit.

Den stil, vi i dag kender som IPA, tog imidlertid sin egentlige form i Burton upon Trent fra 1820'erne, hvor bryggerier som Allsopp og Bass reformulerede deres eksport-pale ales til at være mere humlede, tørre og klare – ikke blot for at overleve transporten, men for at imødekomme skiftende smagspræferencer hos forbrugerne både hjemme og i kolonierne. Det høje humleindhold bidrog dog reelt til holdbarheden som et naturligt konserveringsmiddel.

Selve betegnelsen "India Pale Ale" blev ikke brugt regelmæssigt før omkring 1835, og stilen blev populær på det britiske hjemmemarked fra ca. 1840. I slutningen af det 19. århundrede dalede IPAens popularitet, men den fik en kraftig renæssance i USA fra 1970'erne og frem med fremvæksten af craft beer-bevægelsen.

De forskellige typer IPA

Der er ingen faste regler for, hvordan man klassificerer de forskellige typer IPA, men her er nogle af de mest almindelige og anerkendte underkategorier:

• English IPA: Den oprindelige og klassiske stil af IPA, som blev brygget i England til eksport til Indien. Den har en moderat bitterhed, en maltet sødme og en jordnær eller krydret humleprofil fra traditionelle engelske humlesorter som Fuggles og Goldings.
• American IPA: Den mest udbredte og populære stil af IPA i dag, som blev udviklet i USA i slutningen af det 20. århundrede. Den har en høj bitterhed, en lys krop og en frugtig, citrusagtig eller fyrreagtig humleprofil fra amerikanske humlesorter som Cascade, Centennial og Citra.
• West Coast IPA: En amerikansk stil af IPA, som blev skabt på vestkysten i USA i slutningen af det 20. århundrede. Den har en meget høj bitterhed, en tør krop og et klart eller filtreret udseende. Den har også en intens, resinøs eller grapefrugtagtig humleprofil.
• New England IPA (NEIPA) / Hazy IPA / Juicy IPA: En stil der opstod i New England-regionen i USA i begyndelsen af det 21. århundrede – tilskrevet John Kimmich fra Alchemist Brewery i Vermont, der i 2004 bryggede Heady Topper. Den er kendetegnet ved en lav til medium bitterhed, en fyldig og cremet krop og et tåget eller uklart udseende. Smagen er meget frugtig, saftig eller tropisk. Betegnelsen East Coast IPA bruges i dag ofte om det samme, men oprindeligt dækkede den over de mere maltbalancerede IPA'er fra østkysten, fx Harpoon IPA. NEIPA blev officielt anerkendt som en selvstændig ølkategori af Brewers Association i 2018.
• Double/Imperial IPA: En stærkere og mere humlet version af IPA, som kan være baseret på enhver af de andre stilarter. Den har en højere alkoholprocent (7,5–10% ABV ifølge BJCP's stilguide), en tør afslutning og en mere aromatisk og smagsfuld humleprofil. Stilen blev populært tilskrevet Vinnie Cilurzo, der bryggede den første Double IPA i 1994 ved Blind Pig Brewery i Californien.
• Triple IPA: En endnu stærkere og mere humlet version af IPA, som også kan være baseret på enhver af de andre stilarter. Den har en endnu højere alkoholprocent (normalt over 10% ABV), en fyldigere krop og en endnu mere aromatisk og smagsfuld humleprofil.
• Black IPA: En mørk version af IPA, som bruger afskallede ristede malte for at give øllen en sort farve og en ristet, kaffepræget eller svagt chokoladeagtig smag – uden den stærke bitterhed fra ristning, som man ellers finder i stouts. Den har stadig en høj bitterhed og en humlet aroma og smag.
• Brown IPA: En brun version af IPA, som bruger karameliseret malt for at give øllen en brun farve og en karamel- eller nøddeagtig smag. Den har stadig en høj bitterhed og en humlet aroma og smag.
• Red IPA: En rød version af IPA, som bruger krystalmalt for at give øllen en rød farve og en maltet eller brødagtig smag. Den har stadig en høj bitterhed og en humlet aroma og smag.
• White IPA: En krydsning mellem American IPA og belgisk witbier, som bruger hvedemalt og witbier-gær – ofte med koriander og appelsinskal – for at give øllen en lys, let uklar farve og en frisk, frugtig og krydret smag. Den har stadig en tydelig bitterhed og en humlet aroma og smag.
• Rye IPA: En krydret version af IPA, som bruger rugmalt for at give øllen en krydret eller pebret smag. Den har stadig en høj bitterhed og en humlet aroma og smag.
• Belgian IPA: En belgisk version af IPA, som bruger belgisk gær for at give øllen en frugtig eller krydret smag med noter af kryddernelliker og frugt, som man kender fra belgiske tripels og golden strong ales. Den har stadig en høj bitterhed og en humlet aroma og smag.
• Session IPA: En lettere version af IPA, som har en lavere alkoholprocent (normalt under 5%) og en tyndere krop. Den har stadig en tydelig bitterhed og en humlet aroma og smag, og er velegnet til situationer, hvor man vil nyde flere øl.
• Milkshake IPA: En sød version af IPA, som bruger laktose (mælkesukker) for at give øllen en sødme og en cremet krop. Den har også ofte tilsat frugt eller vanilje for at give øllen en dessertagtig smag.
• Brut IPA: En tør version af IPA, som bruger enzymet amyloglucosidase til at omdanne de komplekse sukkerarter til gærbart sukker, så øllen gærer knastør. Den har en meget lav sødme, en sprød krop og en champagneagtig kulsyre. Bitterheden er afdæmpet, mens humlearomaen og -smagen er i front.
• Sour IPA: En syrlig version af IPA, som bruger bakterier eller særlige gærstammer for at give øllen en syrlig eller funky smag. Den har også ofte tilsat frugt eller krydderier for at give øllen en frisk eller kompleks smag.
• Farmhouse IPA: En rustik version af IPA, som bruger sæsonbetonet gær for at give øllen en jordnær eller bondeagtig smag. Den har også ofte tilsat urter eller blomster for at give øllen en floral eller herbal smag.
• Wood-Aged IPA: En trælagret version af IPA, som bruger træfade eller -spåner for at give øllen en træagtig, vanilje- eller tanninpræget smag. Lagres den på brugte whisky- eller vinfade, kan den også få spiritusagtige eller vinøse noter.
• Fruit IPA: En frugtagtig version af IPA, som bruger frisk, tørret eller koncentreret frugt for at give øllen en frugtagtig eller sødlig smag.
• Spice/Herb/Vegetable IPA: En krydret version af IPA, som bruger krydderier, urter eller grøntsager for at give øllen en krydret, floral eller grønlig smag. Nogle varianter tilsættes chili for en stærk eftersmag.
• Coffee IPA: En kaffeagtig version af IPA, som bruger kaffebønner eller -ekstrakt for at give øllen en kaffeagtig eller bitter smag.
• Gluten-Free IPA: En glutenfri version af IPA, som bruger glutenfri malt eller -erstatning for at give øllen et glutenfrit alternativ. Den har stadig en høj bitterhed og en humlet aroma og smag.

Hvordan vælger man den rigtige IPA?

Med så mange forskellige typer IPA at vælge imellem, kan det være svært at beslutte sig for, hvilken en man skal drikke. Men der er nogle faktorer, man kan tage i betragtning, når man skal vælge den rigtige IPA til ens smag og humør. Her er nogle af dem:

• Din personlige præference: Det vigtigste er selvfølgelig, hvad du selv kan lide. Hvis du foretrækker en mere bitter, tør og intens IPA, så kan du gå efter en West Coast IPA eller en American IPA.
  Hvis du foretrækker en mere sød, fyldig og frugtig IPA, så kan du gå efter en New England IPA eller en English IPA.
  Hvis du foretrækker noget imellem, så kan du gå efter en balance mellem bitterhed og sødme, som f.eks. en Belgian IPA eller en Rye IPA.
• Din mad: En anden faktor er, hvad du spiser sammen med din IPA. Generelt kan man sige, at jo mere krydret eller fed mad du spiser, jo mere bitter og humlet øl du skal drikke for at skabe en god kontrast og balance.
  For eksempel kan du drikke en West Coast IPA eller en American IPA til indisk mad, mexicansk mad eller barbecue.
  Hvis du spiser noget mere mildt eller let, så kan du drikke en New England IPA eller en English IPA til fisk, salat eller ost.
• Din lejlighed: En tredje faktor er, hvad du drikker din IPA til.
  Er det til en fest, et måltid eller et hyggeligt øjeblik?
  Hvis du drikker din IPA til en fest eller et socialt arrangement, så kan du vælge en Session IPA, som har en lavere alkoholprocent og er nemmere at drikke flere af.
  Hvis du drikker din IPA til et måltid eller et hyggeligt øjeblik, så kan du vælge en New England IPA eller en West Coast IPA, som har en højere alkoholprocent og er mere aromatisk og smagsfuld.

Konklusion

IPA er en fantastisk og alsidig øltype, der fortjener at blive udforsket og nydt af alle ølelskere.

Uanset om du er nybegynder eller ekspert, så er der altid noget nyt at opdage og lære om IPA – ja, selv dens oprindelse er mere nuanceret end de fleste tror.

Jeg håber, at dette blogindlæg har givet dig et godt overblik over de forskellige typer IPA og hvordan du kan vælge den rigtige til din smag og lejlighed.

Hvis du har nogle spørgsmål, kommentarer eller erfaringer med IPA, så del dem gerne med mig i kommentarfeltet. Skål!

Se flere IPA'er her eller se gavekort til ølsmagning her.